Fra januar 2023 har Mariagerfjord kommune indført affaldssortering - også hos os i sommerhusområder. Vi har alle fået leveret to 240 liters affaldsbeholdere til henholdsvis mad- og restaffald og til pap/papir og plast m.m.
Sammen med de nye affaldsbeholdere fulgte en lille grøn spand til madaffald og to ruller plastposer til spanden.
Desuden var der vedlagt bl. a. følgende dokumenter:
- Krav til adgangsforhold
- De 10 fraktioner
- Sorteringsvejledning, dansk
- Sorteringsvejledning, engelsk
- Sorteringsvejledning, tysk
- Sorteringsvejledning, polsk
Ved den ordinære generalforsamling afholdt 11. maj 2024 blev problemet med hyppig fejlsortering diskuteret. Det er formentlig især et problem i sommerhuse, som udlejes, og formentlig ofte fordi, der ikke forefindes sorteringsvejledninger. Her er der hjælp at hente: Mariagerfjord Kommune har fået lavet klistermærker til lågene på affaldsbeholderne, som på dansk, engelsk og tysk kort informerer om sortering.
Klistermærkerne kan ses HER og kan fås gratis hos MENY i Als.
For oplysninger i øvrigt henvises til kommunens hjemmeside.